Mit navn er Rune Joon, og jeg står bag Food by Joon, som blev stiftet i 2006. 

 

Jeg blev udlært som kok fra Søllerød Kro under Jakob de Neergaard i 2009, hvor jeg efterfølgende arbejdede i to år, inden jeg fortsatte min karriere som køkkenchef hos Madklubben i Tivoli og senere som restaurantmanager. Jeg har endvidere arbejdet på Sletten Kro og Charlottenlund Fort samt været med til at stifte de populære restauranter Sankt Annæ 8 på Christianshavn og 20a på Nørrebro.

 

Lige fra begyndelsen har mit mål med Food by Joon været at specialisere mig inden for private dining, hvor gæsterne kan få serveret alt fra små eksklusive retter til den ekstravagante flerretters menu i deres egne hjemmelige omgivelser.

 

For at opnå de bedste smagsoplevelser benytter jeg de råvarer og produkter, som er i sæson – og naturligvis helst af lokal oprindelse. For mig er det nemlig vigtigt aldrig at gå på kompromis med kvaliteten af de råvarer og produkter, som jeg arbejder med. Som udgangspunkt har min mad ofte en klassisk fransk tilgang, dog ikke nødvendigvis et klassisk udtryk.

 

De senere år har jeg brugt meget tid på at kunne samle alle mine gæsters behov og ønsker i én samlet pakke, hvor både mad, vin, service og de dertilhørende rammer indgår. Kort sagt, alt hvad der skal til for at afholde større eller mindre arrangementer, om det er bestyrelsesmiddagen i private rammer eller festlige lejligheder såsom bryllupper, runde fødselsdage, firmaevents med flere.

 


FOOD BY JOON ApS

v/Rune Joon 

Koldinggade 26 kld.

2100 København Ø

Danmark

T: +45 22 25 50 06

E: info@foodbyjoon.dk

CVR: 35846360